Gå til hovedindhold

Familiens trivsel – Barnets trivsel

Formålet er at tilbyde familier i udsatte positioner en sammenhængende og helhedsorienteret indsats for derved at sikre, at familien oplever at få den nødvendige hjælp fra fagprofessionelle på myndighed-, udfører- og almenområdet, så deres samlede livssituation løftes og derved bidrager til forældres og børns trivsel og udvikling.

Indhold

    Samarbejdet skal skabe en mere sammenhængende og helhedsorienteret indsats, der inddrager familiernes egne ressourcer og understøtter, at familierne i højere grad kan mestre udfordringer og opnå relevante kompetencer og tage ansvar for eget og børnenes liv, hvilket er at betragte som forebyggende tiltag.

    Det er et bærende princip, at arbejdsmarkedet og rehabilitering med henblik herpå er en afgørende ledetråd for indsatserne på tværs af forvaltninger og afdelinger, når indsatsens skal samordnes.  

    Målgruppe

    Den overordnede målgruppe for indsatsen er familier i udsatte positioner, hvor én eller begge forældre modtager offentlig forsørgelse (herunder førtidspension), og som samtidig har komplekse og sammensatte problemer af social, helbredsmæssig og beskæftigelsesmæssig karakter.

    Derudover skal én eller flere af familiens øvrige medlemmer have sager indenfor et eller flere områder, herunder socialområdet, børn og unge, skole- og sundhedsområdet samt integration.

    • Afgørende rolle i den relationelle koordinering mellem fagprofessionelle  

    • Fast kontakt til familierne ca. 1 gang ugentligt eller efter behov

    • Gå-med-funktion for familien til diverse møder med myndighed og andre fagprofessionelle

    • Sikring af samtykke, så der er mulighed for at dele viden på tværs

    • Afdækning af netværk med familien – både det professionelle og det private 

    • Afholdelse af netværksmøder, hvis det vurderes relevant for den pågældende families samlede indsats

    • Indkaldelse til opstartsmøde med alle centrale personer i familiens professionelle netværk inden for de første 2 måneder
       
    • Der afholdes opfølgningsmøder ca. hver 8. uge eller efter behov med inddragelse af relevante kommunale og ikke-kommunale fagprofessionelle. På disse møder følges op på tidligere aftaler samt fastsætter nye mål og arbejdspunkter
        
    • Forud for alle møder udarbejdes dagsorden sammen med familien, hvor deres perspektiver på familiens udfordringer tydeliggøres

    • Under mødet med familien arbejdes der ud fra Signs of Safety, som systematisk sikrer, at der arbejdes løsningsfokuseret og med klare fremadrettede aftaler
       
    • Efter mødet skriver koordinator referat som gennemgås med familien og sendes ud til mødedeltagere
        
    • Koordinator sikrer med deres tætte kontakt til familierne, at de mål og aftaler der er lavet under opfølgningsmøderne også bliver iværksat og arbejdet med
        
    • Koordinator har altid fokus rettet mod civilsamfundet og de frivilliges organisationers tilbud om hjælp og støtte til familier i udsatte positioner
       
    • Står for afholdelse og facilitering af møder. Herunder at udarbejde dagsorden sammen med familien, skrive referat som sendes til mødedeltagerne samt sikre opfølgning og arbejde med de besluttede mål og aftaler med familien