Gå til hovedindhold

SOS

Signs of Safety.

Indhold

    Formålet med at anvende metoden Signs of Safety er, at der ved hjælp af en specifik systematik opnås en balanceret vurdering ved både at inddrage de beskyttende faktorer, belastningsfaktorer, familiens viden og erfaring samt de professionelles viden og erfaring. Det skal samlet set skabe en løsningsfokuseret tilgang til et barn/en ung eller en families vanskeligheder.

    Signs of Safety har fokus på at skabe kontinuitet i samarbejdet i og omkring en familie. Der arbejdes på at engagere og skabe refleksion hos familien/netværket omkring et barn/en ung.

    Der tages udgangspunkt i de ting hos et barn/en ung, der fungerer godt og de ting der bekymrer. Der arbejdes med undtagelser og med et fokus på at skabe små forandringer og hele tiden med fokus på, hvad familien ønsker der skal ske af forandring. Ved anvendelse af metoden vil man altid tale om ”se ske”, altså have fokus rettet mod hvorledes en eventuel forandring kan registreres og ses.

    Metoden kan anvendes i mange sagssammenhænge, men anvendes primært ved netværksinddragende mødefora, ved helhedsorienterede indsatser samt hvis fagprofessionelle har brug for at ”folde en sag ud”.

    Metoden anvendes primært af professionelle fra familierådgivningen og andre professionelle der arbejder med helhedsorienterede indsatser.