16+ indsatsen
En koordineret indsats for unge fra 16 år, der skal sikre en sammenhængende overgang til voksenlivet.
16+ indsatsen er et tværprofessionelt, koordinerende forløb for unge fra 16 år i udsatte positioner med fokus på en sammenhængende overgang til voksenlivet.
Indsatsen skal sikre tidlig og fælles planlægning på tværs af fagområder, hvor den unge og forældrene inddrages aktivt, og hvor der arbejdes med den unges ressourcer og fremtidsønsker.
Gennem løbende koordinering og opfølgning frem mod det 18. år skabes kontinuitet i forløbet og et fælles afsæt for uddannelse eller beskæftigelse.
Formålet er at forebygge, at unge står uden støtte i overgangen – og samtidig styrke deres muligheder for at få fodfæste i voksenlivet.