Dagpleje
Den Kommunale dagpleje er et tilbud, hvor børnene bliver passet i et hjemligt miljø af en eller flere dagplejere.
Det hjemlige miljø er unik og giver børnene mulighed for en hverdag i rolige og genkendelige omgivelser, som er båret af en tryg voksenrelation(er).
Kerneopgaven er, at skabe størst mulig trivsel, udvikling, læring og dannelse for alle børn. Det opnås ved, at dagplejeren tager udgangspunkt i det enkelte barn og gruppens behov, ressourcer og forudsætninger.
Dagplejeren inkluderer og guider barnet positivt ind i børnefællesskabet, og barnet bliver anerkendt for hvem det er og hvad det kan. Der er fokus for barnets ressourcer og potentialer, så barnet bliver udfordret i forhold til zone for nærmeste udvikling.
Dagplejerens daglige kontakt med forældrene ligger til grund for et godt forældresamarbejde, hvor der er fokus på at skabe gode overgange fra hjemmet til dagplejen og fra dagplejen til daginstitution.
Målgruppe
Børn i alderen 0 – 2,8 år (3 år)
Dagplejen er etableret efter dagtilbudslovens § 21, og er derudover generelt forpligtet på at følge dagtilbudsloven.